Work life balance - for vækst

Traditionelt starter nytåret med en række nytårsforsæt, som man alligevel ikke holder. Når vi er kommet 14 dage ind i året, må vi ofte sande, at vi ikke kunne holde det. I stedet har jeg fundet det givende at stille sig selv nogle gode spørgsmål. Gode spørgsmål, har jeg erfaret, kan være en af de måder, hvorpå man finder frem til de nytårsforsæt, som man gerne vil holde.

Lad mig illustrere dette med en opbyggende historie, som jeg fik foræret, da jeg for nylig underviste mine MBA´er i kompetenceudvikling og læring og efterspurgte eksempler på såkaldt double-loop læring, altså læring hvor man stiller spørgsmålstegn ved sine egne grundlæggende antagelser (eller sin organisations ditto). Med takke være rette vedkommende fik jeg følgende historie fra en af de jernhårde erhvervsledere på MBA:

For nogle år siden havde Karsten en god karriere ved forsvaret. Han var tjenestemandsansat linieofficer med stort potentiale og allerede i en ung alder delingsfører. Alt sammen opnået efter kun otte år. Karsten var, skal det bemærkes, ved infanteriet. En skøn dag er Karsten på øvelse sammen med sin deling. Det foregår jo ude i terrænet, og for infanterister er øvelser ofte en blandet fornøjelse – det er koldt, vådt og beskidt. På et tidspunkt sidder Karsten i et skyttehul sammen med sin radiomand – den såkaldte “skygge”, som aldrig er mere end to skridt bag delingsføreren. Det er en ung værnepligtig og med til historien hører, at der er en stor magtdistance mellem skygge og delingsfører. Ikke desto mindre spørger den unge skygge på et tidspunkt forsigtigt Karsten ”hvor længe har du været i forsvaret?”. Karsten svarer otte år. Og så er det den unge mand spørger:” synes du så stadigvæk, at det her er sjovt?”.

Det ovenstående illustrerer et rigtigt godt spørgsmål! Nu melder historien ikke noget om, hvad Karsten så rent faktisk svarede. Men bagefter gik han hjem og regnede ud, at han i løbet af sin otteårige karriere, havde tilbragt tilsammen et helt år på øvelsen. Og han erkendte, at han faktisk ikke synes, at det var sjovt længere … Karsten har i dag en ny karriere og er glad for sin beslutning.

Synes du stadig, at din karriere er lige så sjov som for fem år siden? I stedet for at genere mine læsere med den slags spørgsmål, vil jeg i det følgende præsentere 10 tegn på, at du BURDE stille dig selv ovenstående spørgsmål (og adskillige andre).

Tegn nr. 1 – du er så lidt hjemme, at du er nødt til at lade mobiltelefonen op på kontoret. Bortset fra sælgere, der lader mobilen op i bilen, så er det for vi andre, en del af ugens ritualer at lade telefonen op fredag aften. Hvis du imidlertid har så travlt, når du endelig kommer hjem – eller slet ikke er hjemme – er du sommetider nødt til at tage opladeren med på arbejde og lade telefonen op på kontoret. Advarsel: du er begyndt at tage hjemmets opgaver med på arbejde. Er det sundt?

Tegn nr. 2 – du tager på arbejde i ferien. De fleste tjekker lige mailboxen og mobilsvar i ferien. Det er et godt tegn – ens arbejde er så fedt, at man lige tjekker op på det fra pool-kanten. Hvis du imidlertid hvert år lige skal arbejde et par dage eller tre i ferien, så kan det ikke være godt for hverken dig, din familie eller arbejdet. Heller ikke selvom der er tale om krise på arbejde. Hvorfor er der krise hvert år/hver gang du er væk fra virksomheden?

Tegn nr. 3 – den eneste form for poker, du har tid til at spille er ”mødebookningspoker”. Du kender det sikkert godt. Du har dobbeltbookninger i kalenderen men ved, at det  også er mange andre udover de anførte i kalenderen. Nu gælder det om at bluffe længst muligt, og lade en anden bede om at få mødet udsat. Det sker ofte, men man taber stort ved at sende afbud fem minutter før mødet skal starte! Har du mange møder, der aflyses på den måde, og er du begyndt at dyrke spillet om ikke at blive sorteper?

Tegn nr. 4 – du siger ja, når du burde sig nej. Der er så mange karrieremuligheder og spændende opgaver, at du siger ja til alt for mange af dem. Bagefter opdager du, at du nok burde have sagt nej – ofte sker det to minutter efter, at du har sagt ja, og du får et bekymret sug i maven og tænker ”hvordan skal jeg klare det her også?”. Din hverdag er blevet til en konstant jongleren med opgaver, som du burde løse, men er nødt til at udsætte for at løse de nye spændende opgaver.

Tegn nr. 5 – på trods for ovenstående, så er det jo på arbejdet, at de fede projekter, og de sjove mennesker er. Familien er blevet ren rutine, og du sukker af lettelse, når du endelig får lov at forlade hjemme om morgenen. Og sukker af andre grunde, når du er på vej hjem. Det er simpelthen sjovere at være på arbejde, end det er at være hjemme. Er det sundt, synes du?

Tegn nr. 6 – der er så meget drøn på arbejdet, at du endda tænker på det, når du har fri. Under ferien tjekker du lige mailen to gange om dagen, mobiltelefonen er altid tændt og om natten, så drømmer du endda om de arbejdsopgaver, der ligger og venter på dig, når du kommer tilbage.

Tegn nr. 7 – dine venner siger dig ikke noget længere. Du er godt nok stadig sammen med vennerne i weekenden og ved sociale lejligheder, men du siger ikke så meget som tidligere og gider egentlig ikke spørge ind til dem. De virker lidt ligegyldige i forhold til problemerne på jobbet …

Tegn nr. 8 - Det sidste her er et klart tegn på stress. Det næste bliver, at du bare gerne vil sove, når du endelig kommer hjem. Stressede mennesker kan ikke se noget i øjnene, de vil bare helst have lov til at være i fred. Derfor søger man naturligvis i den varme seng, når man endelig er ude af skudlinien. Har du det også sådan i perioder? Tror du, at det er sundt?

Tegn nr. 9 – dine børn begynder at bemærke, at der er noget galt. En anden indledende historie fra det virkelige liv omfatter en lille purk, der spurgte sin mor – moar, hvor er far´s andet hus? I fuldt alvor. Har du et mindre godt forhold til dine børn end tidligere, og/eller end du burde? Så er det nok, fordi de små kan mærke, at du ikke er til stede eller til rådighed når du burde være det. Når børnene begynder at bemærke noget, så er det familiens ”early warning” system, og det bør du nok lægge mærke til.

Tegn nr. 10 – dine børn tror, at du er død … En sidste advarsel. Endnu en sand historie. En revisor, som var fanget i overhalingsbanen, kom en aften hjem, endnu en gang for sent til at se junior, der var lagt i seng. Og hjem til en hustru som kunne fortælle, at junior havde spurgt om, inden han skulle sove, – moar, er far død? Af børn og fulde folk skal man høre sandheden. Ved dine børn, at du stadig lever? Ved du det egentlig selv?

Har du svaret bekræftende på en eller flere af ovenstående tegn? Så er det måske endda på tide at spørge dig selv – synes min familie stadig, at det her er sjovt?

Jeg tror, at begrebet work-life-balance bliver et af de helt store emner i debatten fremover. Alt for mange af os magter ikke længere at få liv og arbejdsliv til at fungere. Teknologien gør, at vi er tilstede døgnet rundt, på den ene eller anden måde, og vi får sjovere og sjovere arbejdsopgaver. Men det koster, og der skal helt nye løsninger på bordet, før vi arbejder os selv helt ned under gulvbrædderne. Længere åbent i daginstitutionerne løser vist ikke problemet – tværtimod ville nogen sige. Så måske er det på tide at gribe i egen barm og finde ud af, hvad vi vil, og hvad vi vil finde os i?

Af Professor Anders Drejer, Handelshøjskolen i Århus